lørdag, maj 27, 2006

ingen god side på den her mad!

Advarsel; det følgende vil indeholde information af utryg intim karakter og hvis man synes man kender mig rigeligt som det er, læs ikke videre.

Opfordring hørt, og tak for hjælpen thomas, med at få TVIVLEN ind i det nye årtusinde. Ved da godt at det er 6 år siden, men jeg og min lige er af reaktionær natur der har satset hårdt på kommunikation via røgsignaler. Åbenbart en forfejlet taktik, og det ser da også ud til at jeg i den nære fremtid tvinges udi mere moderne teknikker grundet sær lunge-virus. (må jeg her påpege at man altså ikke får feber af ryger-lunger!!!! er i gang med at læse "endelig ikke ryger - for kvinder", men frygter de har afsnit omhandlende vægttab i forbindelse af rygestop - må jeg låne en penis og slippe for den slags tak!)
TVIVLEN er selvfølgelig een der holder traditioner højt og som det er visse bekendt, er der tradition for, at jeg fejler et eller andet TVIVLsomt over sommeren (nævner i flæng; vrøvl i tisseværket grundet virus på centalnervesystem sommeren '03, sjælden dansk parasit-besættelse sommeren '04, besynderlig sukker-aktiveret bule i bugspytkirtlen sommeren '05. Således forberedt, vakte det ikke i første omgang større påstyr at erfare, at den ene papil (bosat på højre bryst) var igang med at trække sig ind i sig selv- det var ganske givet dét, jeg skulle fejle denne sommer. Har alligevel været til lægen med det, da det ser besyndeligt ud med en navle mere (unødvendigt at påpege -især der!)- tænker i denne forbindelse, om der allerede nu er basis for aftale om ikke at kommentere på dette, hvis vi skulle være så heldige at se hinanden i sommerlandet! Lægen har sendt mig rundt på diverse privathospitaler til forskellige specialister, der alle ku konstatere at det ikke var kræft, men som udover det, ikke havde noget at sige (foreksempel om HVAD DET SÅ VAR?) Her i huset er der taget beslutning om at det er min første guitar-skade, og er det måske ikke bare en lille smule rocknroll? Så det fik jeg ikke meget ud af; det skulle da lige være at jeg nu i min lægejournal sort på hvidt har stående at jeg har meget faste bryster!! Var ikke klar over at man ku få den slags udtalelser, men forudser stort potentiale. MIG OG ABEN vil gerne opfordre til, at man får lægens udtalelser, om ting man ku bruge hans proessionelle mening om,Fx "ser min røv stor ud i de her bukser?" eller "har jeg hattehoved?".
Således uforettet i min sag, måtte jeg afvente min egentlige sommerlidelse med foruroligende spændning. Så kom hosten...ifølge Sarah; slimhoste (???? kan nogen konfirmere at et sådan begreb findes, eller er det et snedigt trick til at få mig til at spytte hele tiden?) ifølge Richie; noget psykisk (og Richie - det er det altid! - det HELE er det pure opspind) Så nu efter diverse blodprøver-2 slags penicilin (det får rigtig mange svamp af!!!!) - 1 styk lungebillede - en morfininholdende cocktail af smertestillende (det får rigtig mange forstoppelse af!!!) henvisning til allergi- og astmatest - alt sammen uden resultat - kan jeg nu, med ro i sindet deklarere sommeren for åben!!!!

2 kommentarer:

Thomas Fals sagde ...

Ib Ib Ib. Tænk at du med et enkelt indlæg skal gå hen og markere dig som årets skribent på det perfekte menneske? Det er så bare lidt ærgerligt, at det ikke lader til at din mad er landet med den gode side opad, men godt at se, at du tager det med så fint et humør.

Statistikken taler for sig selv – med sådan et forløb så kan det kun være blevet sommer. Hvis man oven i beregningen lægger, at jeg i går fik stjålet min cykel, ja så kan det da kun være blevet sommer. For selvfølgelig skal man gå en sommer i møde uden sin cykel. Selv samme cykel med hvilken ens sidste ”store” oplevelse var, da en kædeafhopning resulterede i ens højre fod fik fjernet huden på 3 tæer. En fod, der lidt naivt var placeret i en sandal – for som sagt så må sommeren jo være her.

En af de ting jeg bider mærke i , er at du endelig har fået anerkendt din bryster som værende ”enormt faste”. Selv fik jeg i sin tid hos skolelægen konstateret, at ”du er godt nok en høj dreng”. Det er utroligt hvad man kan med lægevidenskaben i dag.

Keep playing that rock’n roll. Hvis Keith Richard kan komme tilbage fra et palmestyrt, så kan du også komme på højkant igen. Sådan er det med jer rockstjerner.

swedemeister sagde ...

Som man nu siger, et billede siger mer en 1000 ord .......men det var ju en intressant og på en højere kant du har skapt en meget sjov førtælling utav en, som jag førstår, meeget turbulent tid, men på den nivå av gott humør du besitter sa kan jag kun følge dine spår, vis mig sommeren! , na jag nu flytter sydpå igen.

Og som en anden statistik osse førtæller, så er det ingen sommer uden en cykkel manglende Thomas! ,aka: `4ever walking fallos`

Everything back to normal, no need to get stressed